Mere ro
Større trivsel
Tid til det vigtige
 

Nu skal du have ro og fokus!

Eller: Det er i hvert fald, hvad jeg vil bestræbe mig på at inspirere dig til i 2022, hvor du igen får bloggerier og nyhedsbreve fra mig - efter 1 års stilhed (sorry 'bout that). Jeg har tidligere blogget meget bredt, fra sunde opskrifter over livsstil til personlig produktivitet. 

Fremover snævrer fokus ind, så du nu får inspiration til mere ro i dit hoved, større trivsel i dit arbejde og dine relationer, og - ikke mindst - hvordan du skaber tid til dét, der er vigtigst for dig. 

Hvis du vil påvirke, hvad jeg fremover blogger og udsender nyhedsbreve om, har du muligheden lige her 👇

Fortæl mig, hvad du gerne vil høre om (tager 2 minutter)

PS Er du én af dem, der har fulgt mig via Lines Opskrifter, har jeg fuld forståelse for, hvis du diskret klikker på ‘Afmeld’. Inden du går, skal du dog lige have tak, fordi du fulgte med 🙂

Vi er sociale dyr, er vi

Mennesker kommer med flere sociale for-programmeringer. Fx aktiverer fysisk smerte og social smerte de samme netværk i hjernen. Og ja, det betyder, at fx afvisning og uretfærdighed bogstaveligt talt gør ondt på os. 

Vi ser også intentioner, tanker og følelser alle vegne, også når de reelt ikke er der (hvilket forklarer, hvorfor du skælder din computer ud). Sidst men ikke mindst former vi vores selvopfattelse af, hvordan andre reagerer på os. Dét betyder, at vores billede af os selv hænger uløseligt sammen med dem, vi hænger ud med. 

Alt dét har jeg fra bogen 'Social: Why Our Brains Are Wired to Connect' - en af de bedste bøger, jeg læste i 2021.

"Men... det er jo hendes job!?" Den kommentar har jeg hørt nogle gange, når talen er faldet på det lille ord 'tak'. For hvorfor dog sige tak for noget, der formelt set er en del af kollegaens jobbeskrivelse og dermed noget, hun får penge for at gøre?

Vi skal huske at sige tak, fordi mennesket er et super-socialt væsen, for hvem det gør verden til forskel at føle sig set og anerkendt. Vi vil alle sammen gerne være synlige på en positiv måde og føle, at vi bidrager konstruktivt til flokken. Den følelse udløser det lille ord 'tak' med et snuptag.

Skal du så sige tak HVER gang en kollega gør et eller andet? Nej, så begynder det sg* nok at klinge lidt hult. Men når din kollega strækker sig bare en anelse længere, end det egentlig var nødvendigt, SÅ siger du tak! Det kan fx være, når han smider alt, hvad han har i hænderne for at hjælpe dig nu i stedet for at vente. Eller når han napper den dér røvsyge rugbrødsopgave, som lå lige så meget på dit bord som på hans.

Og bare rolig, du får også selv noget ud af al den taksigelse: Når vi giver et andet menneske noget, incl. anerkendende ord, så udløser vi nemlig en helvedes masse lykkebringende hjernekemi hos os selv. Så ... tja, det er vel bare at komme i gang, ja?

Tak.

Har du travlt? Shit, du må være dårlig til at prioritere …

Kan du huske sidste gang, du fortalte et andet menneske om, hvor travlt du har? Følte du dig vigtig? Betydningsfuld? Og – hvis du nu skal være helt ærlig – var alle de ting, du havde gang i helt så livsnødvendige, som du fik dem til at lyde? Siden hvornår blev travlhed et æresmærke?